Hvorfor skal vi snakke med børn om de smertefulde ting?
At ’skåne’ børn med tavshed er en dybt rodfæstet tradition i vores kultur.
Men børn sanser alt, og de forsøger fra de er ganske små at forstå sig selv og skabe sammenhæng.
Børn sanser også alt det, som vi gerne ville skåne dem for, når vi selv har det svært indeni p.gr. af sorg, en psykisk lidelse, en kompliceret skilsmisse, alvorlig sygdom eller andre belastende livsomstændigheder.
Fra de er ganske små udvikler børn strategier for mestring og for overlevelse i det meningsløse. Desværre bliver børns mestringsstrategier/mistrivsel ofte mistolket som noget, der er galt med barnet. Eller børnene bliver slet ikke set, fordi de kan skjule smerten ... ligesom deres forældre gør det.
Tavshed gør børn usikre og skaber grobund for følelser af skam og forkerthed. Børn længes efter at de voksne bryder tavsheden og snakker ærligt og åbent om den virkelighed, som vi er fælles om.
Men vi voksne kan også føle os usikre. Generationers fortielser har medført, at mange af os savner både sprog og mod til at snakke med både hinanden og med børnene, om de følsomme emner.
Når psykisk sygdom, misbrug eller andre svære vilkår rammer familien
I dag hører både voksne og børn en del om børn og diagnoser. Men når voksne i familien er ramt, holder vi os tilbage med at fortælle, og børnene lades alene om at forstå og finde mening.
Mere end ½ mill. mennesker i Danmark er ramt af en psykisk lidelse.
Omfanget af stress og depressioner er foruroligende.
Alle børn vil møde psykisk sygdom eller misbrug – enten i deres egen familie eller hos en kammerat.
Derfor bør alle børn også vide noget om det vigtige emne. Mere og andet end det, de hører i medierne!
Se interview med Karen Glistrup i forbindelse med udgivelse af bogen SNAK OM DET... med alle børn
Den fortrolige kontakt mellem forældre og børn er så vigtig!
Det er kendt, at børn og unge med sindslidende eller misbrugende forældre er udsatte.
Men rapporten ’Børn og Unges mentale helbred’ (Vidensråd for Forebyggelse 2014) peger på en anden vigtig risikofaktor for børns mentale sundhed. Nemlig det at mangle fortrolig kontakt til sine forældre.
I denne artikel fra Politiken beskriver professor i Børns mentale sundhed Carsten Obel, som er medforfatter til rapporten, hvorfor vi skal snakke med børnene - også om de svære ting i tilværelsen.
Hvordan kan vi snakke med børn om de smertefulde ting?
Snak om det... med barnet
Det kan være overordentligt svært for os som forældre at få taget hul på snakken med vores børn om et emne, som vi selv er følelsesmæssigt berørt af.
Vi passer godt på os selv og på hinanden... og vi snakker udenom.
Det kan også være vanskeligt for de fagprofessionelle omkring børnene at tage emnet op. Det kan føles, som at man overskrider en grænse i forhold til det, som er privat.
Og hvis du forsøger at få en snak med et barn, der er i en svær situation, så vil barnet måske slet ikke snakke med dig?
Barnets tavshed må du ikke tolke som en afvisning af ønsket om at blive set!
Sandsynligvis er barnet blot grundlæggende usikker og afviser derfor måden, hvorpå du forsøger dig.
Måske kom du til at stille barnet et spørgsmål, som barnet ikke kendte svaret på?
Måske kom du med dit spørgsmål til at lægge ansvaret for samtalens indhold over på barnet?
I forhold til det usikre barn skal du forsøge dig med noget helt andet end spørgsmål:
Fortæl, hvad du ved, og fortæl hvad barnet har brug for at høre.
Snak om det... med forældrene
Hvis ikke du selv er barnets mor eller far, bør du så vidt det overhovedet er muligt, skaffe dig forældrenes tillid og opbakning inden du tager hul på en snak med barnet om noget, der vedkommer barnets liv familien.
Fortæl forældrene hvad du ved om børn. Fortæl, at børn sanser alt, og de har brug for, at vi hjælper dem med at skabe sammenhæng mellem det som de sanser, det som de oplever, og det som de forstår.
Hvis ikke vi er ærlige og troværdige, vil børn selv skabe sig en forståelse, som desværre oftest lander på, at "Det har nok noget med mig at gøre!"
Snak om det... med hele familien
Det, som i de fleste tilfælde er allerbedst for barnet er, hvis du kan hjælpe forældrene selv med at få snakket med deres barn/børn.
Det er båndet mellem de voksne og barnet, som er det allervigtigste at styrke. Det er her vi finder næringen til at styrke barnets mentale sundhed.
I bogen ’Hvad børn ikke ved... har de ondt af’ kan du få inspiration til hvordan en samtale med forældrene og en familiesamtaler kan arrangeres.